Nyt miniferieår

Miniferieår fra maj til og med august, læs mere om, hvad det har af praktisk betydning for dig.

Foto: Colourbox

Vi er nu gået ind i et nyt ferieår, og det er tid til at planlægge afholdelse af ferie- og særlige feriedage for miniferieåret fra den 1. maj - 31. august 2020

Fra den 1. september 2020 overgår vi alle til samtidighedsferie, hvor vi optjener 2,08 feriedag pr. måned og løbende kan afvikle ferien, efterhånden som den bliver optjent. 

Ovenstående betyder også, at alle (hvis de har været ansat hele 2019 og arbejder 5 dage om ugen) har fået tildelt 16,64 feriedage + 5 særlige feriedage i Promark – hvilket er helt korrekt. Hvis man ikke har været ansat hele 2019 eller har ugentlig fridage, er saldoen nedskrevet tilsvarende. 

Ferieplanlægning sker i dialog mellem dig, din nærmeste leder og dem, du arbejder sammen med. Hvis du ikke selv sørger for at registrere ferie i Promark, vil dagene blive registreret administrativt ifølge AU standard:https://medarbejdere.au.dk/administration/hr/ferie/afvikling-af-feriedage-og-saerlige-feriedage/.

Vi har vedhæftet en ferieoversigt, hvor det fremgår, hvordan ferie optjenes og kan afvikles i henhold til overgangen til samtidighedsferie. I kan også læse mere omkring den nye samtidighedsferie her:https://medarbejdere.au.dk/administration/hr/ferie/nye-ferieregler-pr-1-september-2020/.

Hvis din ansættelse udløber inden overgangen til samtidighedsferie, vil du indenfor kort tid blive kontaktet i forhold til varsling af ferie.