Status over det første år i driftslederjobbet

Lidt over et år er gået, siden jeg startede i Flakkebjerg med ansvaret for markgruppen. Stillingen var en udløser af, at Karen Henriksen havde valgt at gå på pension. Jeg er ikke en egentlig afløser for hende, da det blev besluttet at dele hendes stilling op, så ansvaret nu ligger hos driftslederne på hver af de tre forsøgsstationer Askov, Foulumgaard og Flakkebjerg. Vi tre har et rigtigt godt samarbejde og jeg nyder at få sparring fra de to erfarne herre fra det jyske.  

Jeg havde en kort opstart med Karen, og det var en rigtig god hjælp. Men ellers drejede det sig om at få et indtryk af arbejdsopgaverne og ansvarsområderne. Flakkebjerg er en stor størrelse med mange opgaver. Alene marktekniker-gruppen består af 27-30 ansatte. Selvom tingene kører med selvstændighed og alle arbejder i hver deres grupper, så er der stadig mange spørgsmål og beslutninger der skal tages.  

Større marker vil være en fordel

Markarealet er 185 ha. Selvom det ikke lyder af meget må vi erkende, at ikke alle arealer er lige velegnede til forsøg. Det er positivt, at antallet af forsøg er steget kraftigt men det betyder, at sædskiftet med de mange forskellige afgrøder lægger et stort pres på arealerne.  

Mange marker er splittet op i små parceller, hvilket når vi ser på de næste par år ikke er hensigtsmæssigt. Efter den kommende høst skal vi derfor forpagte yderlige 32 ha og arbejder på at finde mere jord. Det betyder, at vi får en del flere ha at passe. Planen er at tage de arealer ud, som ikke er forsøgsegnede, så vi kun koncentrerer os om den gode forsøgsjord. Vi skal også aftale pasning af de arealer, som vi ikke har forsøg i det enkelte år, med en maskinstation eller nabo.  

Jeg har før arbejdet i en forsøgsvirksomhed. Der havde vi også de samme problemer med arealer og små marker, der var meget tidskrævende dels i forbindelse med såning og dels i forbindelse med den tid der gik med at placere forsøgene i marken.  

Maskinparken er gammel

Jeg mener, vi skal tænke i lidt større perspektiv. Små marker kræver små maskiner. Hvis vi skal være effektive, kræver det større materiel og mere plads i vores forland til at vende. 

Økonomien er en stor faktor, når vi råder over store arealer, væksthuse og semifield. Jeg synes, det har været svært, da der er mange ønsker til nye investeringer. Vi har rigtig meget materiel, hvoraf noget er af ældre dato. Noget er så gammelt, at det kan være svært at finde reservedele. I nogle tilfælde skal reservedele måske produceres, inden vi kan få dem.  

Det kan være svært at skelne mellem ønskerne, da hver person synes, at deres behov er vigtigst. Jeg tror, at vi har en stor udfordring i fremtiden, især med ny teknologi, som er mere avanceret og derfor dyrt.  

Vi har rådighed over fem mejetærsker, men de er alle cirka 30 år gamle. Vi skal lægge en plan til fornyelse. En mejetærsker koster cirka 1,5 mio. kr.  men kan til gengæld høste det samme som to af de gamle. Jeg tror, vi har over 15 traktorer. Selvom de er gamle og ikke kører så meget, så koster vedligehold stadig. Det nye er selvkørende maskiner. Det kan være, at det kommer hurtigere end vi selv regner med.  

Vi er underlagt prissvingninger

Når vi råder over så store arealer, har vi også en del indkøb og afsætning. Indkøb af gødning, såsæd og planteværn er en meget stor post. Vi har en del afgrøder, som vi kan afsætte, og som heldigvis giver en indtægt til vores regnskab. Men både for gødning og vores salgsafgrøder svinger priserne virkelig meget.  

Flere tænker, at lille Danmark ikke har så stor betydning for verdensmarkedet, men verdensmarkedet har meget betydning for de priser, vi køber vores forbrugsvarer til, og hvad vi kan få for vores afgrøder. Alene gødningsprisen har de seneste par svinget med op til 40 procent. Her skal vi være skarpe og se om vi ikke kan være lidt mere købmænd. 

Jeg er blevet spurgt om hvad jeg synes er den største udfordring eller forskel i at arbejde i det private erhvervsliv og en offentlig virksomhed. Jeg synes, at man i det private erhvervsliv kigger mere på bundlinjen efter året er gået - hvordan man får det til at køre mest effektivt og om der er noget, der kan gøres anderledes og bedre.  

Specialisering har sine fordele

Det behøves ikke kun at være effektiviteten men også kvaliteten. Kvalitet skaber troværdighed og det synes jeg er et must for det vi laver. Hvis der bliver tvivl om det vi gør er rigtigt skaber det mistillid. Så er det nemt for andre at byde ind på de opgaver vi udfører både for myndighederne og for private. 

Generelt synes jeg, at der er en god kampgejst og at de fleste virkelig går op i deres arbejde. Men jeg skal være ærlig og sige, at jeg synes, at det måske halter på kvaliteten og de procedurer, som der burde være til stede. Jeg kunne godt tænke mig lidt mere nytænkning frem for at vi gør som vi plejer.  

I Flakkebjerg har man været meget vant til at arbejde i grupper. Samtidig er alt projektstyret i forhold til beløb og timer. Disse to ting gør, at den fordel der kunne være ved at være en stor gruppe, forsvinder lidt. Ny teknologi stiller også krav til den enkelte ansattes kunnen.  

Skal alle være specialister på alle områder? Eller kunne vi med fordel se på hvad den enkelte medarbejder egner sig bedst til og selv interesserer sig i at lære mere om? Det gælder både faggrupper og teknologi. Lige nu favner alle bredt, kører maskiner, bedømmer forsøg og behandler data.  

Jeg ved, at nogle frygter, at de kan miste noget af ejerskabet til det enkelte arbejde ved ikke at være med hele vejen rundt. Det tror jeg ikke man skal være bange for. En af de vigtigste ting i et godt arbejdsklima er information. Det kan vi helt sikkert blive bedre til; at se tilbage på en travl sæson og så sige ”Vi gjorde det godt”, fejre de positive ting og lære af de fejl vi ikke kan undgå sker engang i mellem.  

Det er vigtigt, at vi når målet med fælles ånd. Det kan vi opnå ved at arbejde mere sammen på tværs. Lige meget hvilket fagområde vi arbejder med vil der være større og mindre aktivitet i de enkelte grupper fra år til år. Der vil vi kunne drage en stor fordel ved at hjælpe hinanden. 

Kontraktsamarbejde med virksomheder

I Flakkebjerg har vi mange kontrakter med firmaer, hvor vi afprøver nye og gamle pesticider og biologiske produkter. Kontrakter bevirker, at der kan opretholdes en stor aktivitet i Flakkebjerg, da de økonomisk set bidrager til den samlede drift. Derudover drager firmaerne stor fordel af at udveksle erfaringer og gode råd med vores forskere. Samtidig kan vi udnytte at være med på den nye viden. 

Det spændende er, om vi kan opretholde kontakten og aktiviteterne på samme eller stigende niveau, som vi gjort de senere år. Den større bevægelsesfrihed der er blevet mellem landene har gjort, at producenterne søger derhen, hvor de får mest ud af deres data. Så kan godt være at det hedder sig at vi er dyre, men kvalitet koster.  

Vi har en udfordring med generationsskiftet hos både forskere og teknikere, idet gennemsnitsalderen er lidt høj. Vi skal sikre, at vi i tide finder medarbejdere, der egner sig til firmakontakten. Jeg tror ikke, det bliver et problem, fordi vi har allerede teknikere som kan klare kontakten. 

Markarbejdet er godt med

De store mængder vand i 2017 gjorde både høst og såning meget vanskelige. Vores vintersæd kunne stå bedre men efter forholdene ser det ok ud. Vores roeareal blev desværre kraftigt beskadiget efter en tung roeoptager. Vi har lavet en aftale med en nabo om, at han fremover skal stå for optagningen mod at det kun bliver taget op, når vejret og arealet er tjenligt.  

Vi mangler stadig at så den sidste vårsæd, sprede den sidste gødning og sprøjte enkelte marker. Alt i alt har det kørt rigtig godt, da det endelig blev forår. Vi kørte efter en plan, der kunne tilpasses at blive ramt af lockout, så mange gjorde en meget stor indsats for at få så mange forsøg anlagt så muligt, inden dette kunne have ramt os. Heldigvis blev der indgået et forlig. Vi håber ikke, at det skal være sådan hver gang der skal laves overenskomst.  

Alt i alt synes jeg stadig, at jobbet er interessant med mange spændende udfordringer – og selvom der har været lidt frustrationer og ikke kun fra min side. Jeg har også blandet mig i arbejdsopgaver og ansvarsområder som tidligere har ligget i andres hænder. Jeg håber, at jeg kan bidrage til, at Flakkebjerg fortsætter med at være en god og attraktiv arbejdsplads.