Tidsregistrering hjemmefra
Så er det snart tid, at tænke på tidsregistrering for marts måned. Se her, hvordan du gør det hjemmefra.
Hvis du ikke har en VPN-forbindelse kan det gøres via linket: https://promark-ext.au.dk/
Login: uni\auxxxxxx (auid)
Password: som til din computer
Som Jørgen E. Olesen orienterede om i mail 12-03-2020, skal planlagt og varslet ferie afholdes som aftalt, da vores nuværende situation ikke anses for at være en feriehindring.
Når du skal registrere i ProMark og har udført arbejde på et projekt, skal det bare registreres som vanligt, uanset om det er sket på arbejdsstedet eller hjemme.
Hvis du har været syg i perioden registreres det som vanligt. Hvis der er tale om sygdom, som formodes at skyldes smitte med Corona, så skal nærmeste leder samt Karina Rysholt Christensen endvidere kontaktes, med henblik på refusionssøgning.
Hvis du ikke har været en del af kriseberedskabet og/eller ikke har noget arbejde, som kan udføres hjemmefra:
- så skal medarbejdere som arbejder efter ”Lokalaftale for medarbejdere med Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi beskæftiget med særlig sæsonbetonet og forsøgsrelateret arbejde ved markforsøg” ifølge aftalen have nedbragt opsparetoverarbejde til 50 timer inden 30-04-2020, med mindre andet er aftalt med institutledelsen.
- medarbejdere, som ikke har noget arbejde, der kan udføres hjemmefra og heller ikke har ferie eller overtid som er anmeldt til afvikling, jf. tidligere aftaler, registrer efter aftale med sektionsleder/driftsleder tiden som ”Fri med løn i henhold til personalehåndbog” og under bemærkninger skrives ”Corona”.
Ovenstående gælder indtil vi evt. får nye retningslinjer fra universitetet.