World Soil Day d. 5. december
World Soil Day (WSD)blev indstiftet i 2014 af FN som en officiel mærkedag for at rette opmærksomheden mod vigtighed af at fastholde en sund og produktiv jord. Dagen skal også bruges til at advokerer for en bæredygtig forvaltning af jordressourcen.
En god jordkvalitet medfører en bedre forsyning af vand og næringsstoffer for planternes vækst samtidig med, at det øger jordens evne til at omsætte og tilbageholde miljøfremmede stoffer og dermed sikre renere vand i vandløb, søer og kystnære områder. Senest har jordens betydning som kulstoflager og klimaregulator blevet fremhævet og især de store emissioner fra dyrkning af kulstofrige lavbundsjorder har været i fokus.
I JORD gruppen har vi i flere år fejret World Soil Day, den 5. december. På initiativ fra Lorraine og Saghar udvide vi i år initiativet til at omfatte alle på sektioner på AGRO, og da vi samtidig kombinerer denne aktivitet med de to professortiltrædelsesforelæsninger, får vi en rigtig spændende dag, hvor vi kan finde inspiration til samarbejder og projekter på tværs af sektionerne.
Vi vil høre korte foredrag om truslerne mod jorden kvalitet bl.a. jorderosion, som er et internationalt fokusområde for dette års World Soil Day. Vi vil ligeledes høre om nogle af de løsninger, vi arbejder med ved AGRO. Der vil desuden være en postersession med 2 minutters præsentationer af udvalgte posters. I år er der mulighed for at høre om forskningslaboratorierne ved JORD og JORDNÆR, hvilke analyser, der udføres mm.
Jeg ser frem til en inspirerende dag.