I FN’s tjeneste for Danmark

Dansk viden om bæredygtig jordbrugsproduktion kan gøre en stor forskel i forhold til arbejdet i FN’s sociale og økonomiske råd (UNECE) – til gensidig fordel for både miljøet og erhvervets udvikling i Danmark og internationalt.

Siden 2013 har jeg haft den store fornøjelse at være formand for FN’s Task Force for Reaktivt Kvælstof (United Nations Economic Council – Task Force for Reactive Nitrogen eller UN ECE-TFRN). Arbejdet dækker hele Europas område, USA, Canada, Tyrkiet, Israel og de såkaldte Eastern Europe, Caucasus and Central Asia (EECCA)-lande (Rusland, Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan).  

Den særlige viden og erfaring, vi har i Danmark omkring bæredygtig udnyttelse af kvælstof i jordbruget, er i høj grad relevant også for de problemstillinger, der ses internationalt. F.eks. tiltrækker de løsninger, vi i Danmark kan vise fra vandmiljø- og ammoniak-handlingsplanerne, vores omfattende forskning på området, samt ikke mindst perspektiverne i den nyeste målretning af virkemidler, stor interesse.  

Fordelagtigt at udbrede dansk viden

Ikke blot kan vi med dansk viden hjælpe miljøet i andre lande, det er også i høj grad i Danmarks interesse at vore løsninger og ideer udbredes. For det første giver det store muligheder for eksport af dansk miljø- og jordbrugsteknologi, såsom gylleudstyr, lav emissionsstaldsystemer, luftrensningsanlæg, biogasanlæg, og er en god reklame for miljøvenlige danske produkter, herunder økologi og højværdi animalske produkter til eksport.  

For det andet er det relativt set en konkurrencemæssig fordel, hvis de omkostningstunge miljøtiltag vi indfører i Danmark også udbredes til de lande vi handler med, således at unfair konkurrence på bekostning af miljøet og klimaet undgås. Ved at bidrage aktivt til det internationale arbejde, er der således megen synergi at hente, og det er godt den danske regering har valgt at prioritere dette felt. 

Flere ekspertpaneler arbejder med kvælstof

Under taskforce’en har vi en række ekspertpaneler med deltagelse af forskere fra en lang liste af lande, herunder Danmark. Her er nogle eksempler: 

I Danmark kan vi have gavn af disse panelers arbejde og omvendt kan vores forskning gavne panelerne. 

Samarbejde fører nyt samarbejde med sig

Taskforce’en er således et vigtigt forum for internationalt forskningssamarbejde. Den var i sin tid omdrejningspunktet for den europæiske kvælstofvurdering Europæiske Nitrogen Assessment, som med stærk dansk deltagelse udsprang af det omfattende (mere end 100 mio. kr.) EU-projekt NitroEurope. Det var netop i forbindelse med dette projekt, at den efterfølgende danske forskningsalliance vedrørende kvælstof www.dNmark.org udsprang (30 mio. kr.), initieret af jordbrugsforskere på tværs af Aarhus, Københavns og Wageningen universiteter.  

Aarhus Universitet deltager i lignende initiativer såsom EU Horizon 2020-twinningprojektet NitroPortugal. Den helt store satsning lige nu er dog igangsættelsen af INMS - Towards the Establishment of an International Nitrogen Management System), der med sine 39 mio. kr. fra FN’s Global Enviromental Facility og mere end 300 mio. kr. i medfinansiering fra flere end 70 partnere fra hele verden, arbejder vi frem mod at lave en rapport over den globale kvælstofvurdering. Rapporten udgives af Cambridge University Press i 2021. 

Der er potentialer i EECCA-landene

INMS omfatter blandt andet en række demonstrationsområder i form af udvalgte vandoplande i de forskellige verdensdele, med eksempler på forurening med kvælstof på tværs af landegrænser. Det særlige indsatsområde i Europa er i forhold til EECCA-landene, hvor der er specielt stort potentiale for forbedret kvælstofudnyttelse (og eksport af dansk viden og teknologi).  

Aarhus Universitet har derfor også en aktie og særlig interesse i dette arbejde, som tilknyttes vores EECCA-ekspertpanel under TFRN-taskforce’en. Desuden er EECCA-landene både interessante for os som et voksende marked for vores landbrugsprodukter, et område for investeringer, og et område hvor en reduceret kvælstofforurening kan have stor betydning også for vore egne farvande, herunder Østersøen.  

Desuden bidrager Aarhus Universitet til en række andre INMS-arbejdspakker, som vedrører særlige udviklingsområder, såsom forbedrede kvælstofbalancer på kvægbedrifter, scenarier for den fremtidige udvikling af jordbrugs-, fødevare- og energisektoren, samt udvikling af metoder til beregning af kvælstofaftryk til vurdering af mere bæredygtige forbrugsmønstre. 

Vi kan præge fremtiden

FN-arenaen bliver således et vigtigt omdrejningspunkt for vores jordbrugsforskning i de kommende år både i forhold til relevansen af vores nationale forskning på den store internationale scene, hvor luft- og klimaindsatsen netop kommer til at fylde meget, og i særdeleshed i forhold til processen omkring FN’s 17 bæredygtighedsmål, som der bliver arbejdet ihærdigt på. Det er således en stor glæde, at Miljø- og Fødevareministeriet er med til at støtte TFRN, herunder ved sine aktive bidrag til det FN-arbejde i UNECE, der er paraplyen for taskforce’en og ved sin opbakning under det nylige 13. TFRN-årsmøde i Ottawa, Canada.  

Taskforce’en kan også bidrage til Danmarks muligheder for at præge dagsordenen i EU og for at leve op til EU’s direktivkrav. Således planlægger vi, i samarbejde med EU-Kommissionen i Bruxelles, at næste årsmøde skal omhandle potentialerne ved en mere bæredygtig kvælstofudnyttelse i forhold til synergi med både luft-, vand- og klimaeffekter, og som opfølgning på et tidligere workshop.  Her er igen et område, hvor vi fra Danmarks side har nogle helt særlige kompetencer at spille ind med. Det bliver spændende at se, hvordan vi her kan uddrage læren af de seneste års reviderede, danske jordbrugs- og miljøpolitik.

De tre medformænd for FN’s Taskforce for Reaktivt Kvælstof (TRFN) er fra venstre Tommy Dalgaard, Claudia Cordovil, Portugal, og Mark Sutton, Skotland. Sidste år blev TFRN’s årsmøde holdt på Campus Aarhus med deltagelse af ekspertpanelerne, forskere og beslutningstagere fra 27 lande: